top of page

Staudehaven

Lige bag vores søde lille rækkehus i Frederica finder du min have fyldt med stauder. Hver plante er blevet omhyggeligt dyrket fra frø eller fra en stikling af en plante. 

 

I løbet af foråret og sommeren kan du finde mig, min mand og vores søn i gang med at sælge planter på lokale markeder. Hvis du er i Fredericia, så ring gerne til mig og planlæg et tidspunkt, hvor du kan komme et smut forbi Staudehaven! Du kommer sikkert ikke tomhændet hjem fra min have.

Image by Craig Manners

Hvorfor lige stauder?

Ja det er et meget godt spørgsmål. Og et spørgsmål jeg tit bliver spurgt om.

 

Stauder er robuste og meget stærke planter, som faktisk er ret svære at dræbe. Du kan flytte rundt på dem hvis de lige fik en forkert placering og de brokker sig ikke tit. Stauder er helt utrolige som de blomstrer, visner ned om vinteren og ligesom gode venner, så kommer de igen og igen hvert år. 

 

Vi er jo ikke alle født med grønne fingre. Så det er vigtigt at have planter, hvor du nemt opnår succes. Det får du med stauder. Alle kan være med, enten om du er nybegynder eller erfaren med forskellige blomster. 

 

Jeg har pakket min have, altankasser og krukker med stauder og jeg har aldrig fortrudt det et eneste øjeblik. Nu kan jeg bare læne mig tilbage og nyde synet af alle stauderne som i løbet af kort tid lukker og slukker for ukrudt.

 

Stol bare på mig. Begynd at fylde din have med forskellige stauder. Det vil være en havebeslutning som du ikke kommer til at fortryde. 

Havepolitik

Hvis du gerne vil besøge Staudehaven, jamen så skal du bare spørge.

 

Min familie og jeg er altid glade for at møde andre haveelskere og snakke om stauder. I løbet af foråret og sommeren har vi masser af planter til salg fra både drivhus og blomsterbedet. De er sået fra egne staudefrø.

 

Hunde er velkomne, så længe de holdes i snor. Børn… da er ingen snor påkrævet!

Kom på besøg

bottom of page